Slidgigt i knæ (artrose)

Knæleddet består af lårbenets, skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglevævet er beklædt med brusk. Det gør, at ledfladerne glider mod hinanden med mindst mulig modstand. Derudover har knæleddet to bruskskiver,meniskerne, som beskytter brusken i leddet.

Slidgigt (artrose) i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet som menisker og korsbånd.

Hovedsymptomet er smerter i knæet, som bliver værre når du belaster det. Hos nogle kommer der efterhånden også smerter i hvile. I værste fald har man også smerter om natten og kan derfor have svært ved at sove.

Desuden kan der komme stivhed i knæleddet, som ofte er generende. Den kommer, efter at man har siddet i længere tid, eller efter langvarigt gående eller stående arbejde.

Slidgigten kan pludselig blive værre, ved at et bruskstykke fra ledfladen løsner sig og kommer i klemme mellem ledfladerne.

Hvad er symptomerne på slidgigt i knæet?

  • Det vigtigste symptom er smerter
  • Senere kommer der fornemmelse af stivhed, og det er svært at strække knæet, og der kommer synlige forandringer med hævelse og ændring af knæets form
  • Smerterne er i starten varierende med gode og dårlige perioder
  • Efterhånden får man smerter i hvile. Det kan forstyrre nattesøvnen
  • “Smertetriaden” er en typisk måde at have ondt på: Smerterne er værst lige efter, at man begynder fysisk aktivitet. De bliver mindre efter nogen tids aktivitet, og bliver så værre igen ved langvarig eller kraftig aktivitet

Hvordan stilles diagnosen?

Patientens individuelle smertehistorie har stor betydning for at stille diagnosen, det er smerter og stivhed i knæleddet. “Smertetriaden” og hvilesmerter som er typisk for slidgigt.

Når lægen eller fysioterapeuten undersøger knæleddet, vil hun ofte finde, at leddet er mere hævet end normalt. Bevægeligheden bliver efterhånden nedsat. Man vil ofte kunne høre knirkelyde eller skurren ved bevægelser i leddet og der vil ofte være betydelig ømhed i knæets ledlinje ved tryk ind i ledlinjen.

Røntgen af knæet viser typiske slidtageforandringer og bekræfter diagnosen. Røntgenbillederne fortæller dog alligevel ikke hele sandheden. Det skyldes, at man kan finde udtalte forandringer hos personer med moderate gener. Selv personer med stærke smerter har ikke altid de tydeligste forandringer på røntgen.

Note til billede: OA – Osteoarthritis = Slidgigt

 

Hvorfor får man slidgigt i knæet?

Ved slidgigt er det især ledbrusken, der bliver ødelagt. Ledfladerne, som glider mod hinanden, bliver ujævne. Det medfører smerter og efterhånden stivhed i knæleddet. Den stadige irritation fører til, at der kan komme forkalkninger i leddet.

Forskellige risikofaktorer bidrager til udvikling af slid:

  • Overvægt øger risikoen for at få slidgigt med 2-3 gange sammenlignet med normalvægt
  • Tidligere brud som har gjort ledfladerne ujævne
  • Sygdom, som påvirker ledbrusken, fx leddegigt
  • Tidligere knæskader, fx meniskskader og skade på korsbånd
  • Hvis man er meget “kalveknæet” eller hjulbenet
  • Arbejde med mange dybe knæbøjninger

 

Er slidgigt arveligt?

  • Slidgigt opstået i ung alder kan være arvelig

Hvordan behandler man slidgigt i knæet?

Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne og hindre, at sliddet bliver værre. Medicin kan kun lindre symptomer og påvirker ikke forløbet af sygdommen.

Medicin

  • Som det første valg til behandling anbefaler lægen, at du bruger paracetamol. Det er receptfri medicin mod smerter, som kan have meget god effekt ved denne type smerter
  • Gigtmedicin dæmper betændelse og smerter og fås på recept. Gigtmedicin kan bruges sammen med paracetamol i perioder med flere smerter, eller den kan bruges alene. Vær opmærksom på, at gigtmedicin hos nogle mennesker kan give mavegener, i værste fald medføre blødende mavesår. Denne form for medicin skal derfor ikke benyttes af personer, som har haft mavesår. Hvis du får mavesmerter under behandling, skal behandlingen straks afbrydes. Hvis gigtmedicinen ikke har haft væsentlig effekt efter en uge, bør du stoppe. Det frarådes desuden behandling i over 6 uger med denne type medicin
  • Glucosamin sælges som lægemiddel i Danmark. Gluscosamin mentes tidligere havde god effekt mod symptomer ved slidgigt og kunne bidrage til genopbygning af slidt brusk. Men et stigende antal studier har vist, at der er ingen eller begrænset effekt på symptomer, og at der ikke kan opnås genopbygning af bruskvæv

Fysioterapi

Behandling hos fysioterapeut kan være nyttig. Behandlingen består blandt andet i fysisk aktivitet og styrkeøvelser i GLAD konceptet (Godt liv med artsose i Danmark). Målet er at styrke muskulaturen og øge bevægeligheden i leddet og derved lindre smerter og øge funktion over knæ.

Slidgigt /Artrose knæskinner

En slidgigtskinne / artroseskinne giver separation i ledkammerat og reducerer det horisontale tryk på det beskadigede område efter f.eks. meniskskade, bruskskade eller artrose. Det flytter altså knæleds belastningen fra det degenerative område til det raske ledkammer. Aflastningen af leddet vil nedsætte smerte og øge funktionsevne.

 

 

Kosttilskud 

Der findes ingen kosttilskud, som har vist effekt mod symptomer på slidgigt.

Binyrebarkhormon/hyaluronsyre

Indsprøjtning hos lægen af binyrebarkhormon og i specielle tilfælde hyaluronsyre i knæet, kan hos nogle give en midlertidig bedring

Operation 

Det kan eventuelt blive nødvendigt at operere. Der findes flere typer indgreb. Hvilken type der er godt for dig, afhænger af omfanget af sliddet i knæleddet, hvor sliddet sidder og din alder.

I de tidlige faser kan rettelse af fejlstilling bedre symptomer og aflaste slid af brusk uden, at knæleddet fjernes.

I de tilfælde hvor der er meget slid, vil behandlingen som regel bestå i, at lægen indsætter en knæprotese (kunstigt knæled). Der kan både være tale om operation med delvis protese, hvis kun den ene halvdel af knæet har slidgigt eller total protese, hvis størstedelen af knæleddet har slidgigt.

Erfaringen med at indsætte af totalprotese er god. Undersøgelser har vist, at protesen 15 år efter indgrebet fungerer godt hos ca. 90 %. Dog slides proteser hurtigere, jo yngre og mere aktiv man er. Derfor vil kirurger ofte helst vente med proteseoperation, til du er over 60 år

Hvis du har fået indsat en knæprotese, er det vigtigt at fortsætte med at træne bevægelighed og styrke efter operationen.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Det bliver som regel værre med tiden. Ved vægttab og rigtig egenbehandling (se ovenfor) kan du opnå en bedring. Proteseoperation har god effekt hos de fleste. Men denne behandling er først et tilbud, når vægttab, træning og behandling med medicin ikke længere fører til det ønskede resultat.

Hvor hyppig er slidgigt i knæet?

  • Mere end 6 % af befolkningen har slidgigt i knæleddene
  • Dobbelt så mange kvinder får det i forhold til mænd
  • Hyppigheden tiltager med alderen
  • 45 % af befolkningen over 80 år har af slidgigt i knæene
  • Man regner med, at forekomsten af slidgigt i knæene vil tiltage. Det skyldes dels, at vi lever længere, men også fordi stadig flere bliver overvægtige

 

Kilde:

Martin Lind, speciallæge

Redigeret af:

Erik Risum, Fysioterapeut

HUSK VI ALTID HAR

 

Gratis fragt
14 dages returret
Gratis rådgivning

You have Successfully Subscribed!