TENS bør være en del af smertebehandling i muskler og led

Et TENS apparat er et apparat, der kan lindre dine smerter. TENS står for Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. Dette betyder derfor at smertelindringen sker ved at stimulere nerverne. Det sker altså uden brug af medicin.

Man kan ofte komme ud i et forhøjet forbrug af smertestillende medikamenter og andet medicin, hvis man har smerter i muskler og led. Det er en fin ide at tage smertestillende medicin i en kort periode og på den måde lindre sine smerter. Men det er derimod slet ikke sundt at have et konstant behov for smertestillende medicin eller måske ligefrem at være afhængig af smertestillende medicin. Et TENS apparat kan være med til at sænke dette medicinforbrug og hjælpe dig til et liv uden smerter. Husk altid at snakke med din egen læge hvis du har tvivlsspørgsmål omkring dit smertestillende medicinforbrug.

TENS har vist sig effektiv til at reducere smerteintensitet ved akutte og kroniske smerter i muskler og led. Samt smerter efter operationer.

I 1970’erne og 80’erne var TENS og elterapi en vigtig del af den fysioterapeutiske smertebehandling, men dårlige studier og en manglende viden om blandt andet dosis-respons betød, at man fravalgte behandlingsformen til fordel for mere aktive behandlingsmetoder.

Men nye studier viser, at der er effekt af TENS og elterapi på smerte. Antallet af publikationer er mangedoblet de senere år og mange af disse studier er af høj kvalitet”.

Med TENS har vi et alternativ til smertestillende medicin, som er uden bivirkninger, og det er relevant i dag, hvor mange patienter har problemer med polyfarmaci (samtidig brug af flere lægemidler). TENS og elterapi skal ikke erstatte for eksempel øvelser og manuel behandling, men skal bruges til at give patienterne en hurtigere smertelindring og få dem hurtigere i gang med træningen. Behandlingsformen er let at gå til og kan kombineres med øvrige fysioterapeutiske behandling.

Compex og Cefar TENS apparater virker ved at du sætter elektroder på huden og har en effektiv virkning ved hjælp af elektriske impulser, der bliver sendt igennem nerverne.

Du må derfor ikke anvende et TENS apparat, hvis du har en pacemaker, implantater af metal, epilepsi eller et lavt eller højt blodtryk.

Det er desuden vigtigt at du ikke bruger et TENS apparat, hvis du har hjerterytme forstyrrelser eller er gravid. Det er altid vigtigt at læse vejledningen omkring brug af det specifikke TENS apparat inden du påbegynder din behandling.

 

Kilde: Professor og fysioterapeut Jan Magnus Bjordal. Universitetet i Bergen, Norge.

Redigeret af fysioterapeut Erik Risum.

 

 

HUSK VI ALTID HAR

 

Gratis fragt
14 dages returret
Gratis rådgivning

You have Successfully Subscribed!